Events for grupper

Events for grupper, firmaer og skoler

Event for grupper planlægger vi så det passer til de enkelte gruppers behov. Indholdet kan være udfordrende teambuilding, familiehygge, naturvejledning i lokalområdet, sejlaktiviteter eller læringsforløb med fokus på natur og miljø.

En event kan være en to timers guidet tur med naturvejleder, eller en hel dags firmaudflugt med spændende oplevelser på vores egen ø; ”Rotteøen”, som ligger midt i det skønne fiskermiljø i Karrebæksminde.

Lej din egen ø

Rotteøen kan lejes så du kan lave dit helt eget forløb for dine venner, familie eller firma. Hvis du ønsker det, kan du tilkøbe forskellige aktiviteter som Marineevent står for, og på den måde sammensætte netop den oplevelse eller udflugt som I ønsker.

Standard event på Rotteøen

En standardevent på Rotteøen er en event på 4 til 8 timer. Vi sørger for at I bliver sejlet frem og tilbage, og vi er med i hele forløbet til at gennemfører forskellige aftalte aktiviteter. Det kan være forskellige konkurrencer som f.eks. vores balancebom ude i vandet, kajakstafet, tovtrækning, sejlads i vores småbåde, eller tilberedning af lækkerier på bål.

Hvis I udover vores standard-event ønsker andre oplevelser, som f.eks. en klatretur i vores klatremast, en guidet tur på Enø med Naturvejleder, en spændende gourmet oplevelse som ”Nak og Æd”, en tur på vandski eller på bananen, så kan disse aktiviteter tilkøbes.   

Vores standard pakke indeholder; kajak-stafet og balancebane.

Kajak-stafet

Holdene har hver en kajak med to pagajer og kæmper mod hinanden på markeret bane, stafetten er begge pagajer, der skiftes roere på sandbred eller bro med kajakken flydende i vand. Der er to roere i hver kajak. Feltet har massestart og de første i mål med begge roere og pagajer vinder. Redningsvest skal være korrekt på deltagerne inden de nærmer sig kajakken.

Balancebanen, fra land over vand til land

Hver deltager udfordres i balance, hurtighed og mental fokus. Start ved Nordpæl, ud over Kajakbomme, videre ud over vandet, et sving videre til bom over fiskedammen, rebvandring, tilbage af bådebro, løb på vandret jordbom ved sti i mål ved Nordpæl. Holdets samlede til fra første deltager til sidste deltager i mål er afgørende og hurtigste hold vinder.

Prisen afhænger af antal af person samt eventuelle tilføjelser. Klik her for priser

Minimum 6 personer.

Nak og æd - en ørred

Kan tilkøbes et standard-event eller som selvstændig event

En anderledes gourmet oplevelse på vores helt egen ø.

  • Ankomst f.eks. kl. 15.00 hvor alle bliver sejlet over til øen.
  • Der flækkes brænde og tændes bål.
  • Der skal fanges en ørred som skal nakkes og klargøres.
  • Der tilberedes pastasalat med lækkerier fra fjord og kyst.
  • Rygeovnen gøres klar på bålet.
  • Der ryges fisk
  • Der laves små spændende ø-tapas på bål som nydes til lidt boblevand.
  • Det herlige måltid er klar – og så skal der ædes.
  • Oprydning
  • Afgang fra øen kl. 20.00 

Klatremast

Kan tilkøbes et standard-event

På Rotteøen har vi en spændende klatremast, hvor man med det rigtige sikkerhedsudstyr har mulighed for at komme helt til tops, og få udsigt ud over hele Karrebæksminde.

Aktiviteten gennemføres kun med en instruktør.

Frokost på bål

Kan tilkøbes et standard-event

Frokosten tilberedes sammen på bål, og består af lækre burger med div. salater og økologisk oksekød fra lokalområdet.

Guidet tur med Naturvejleder

Kan tilkøbes et standard-event eller som selvstændig event

Sæt to timer af og nyd Karrebæksminde, Lungshave og Enøs skønne natur på gåben. I bestemmer selv om i vil ud og se nogen af de Natura 2000-områder vi kan byde på, følge naturens stærke kræfter if. til kystudviklingen, mærke historiens vingesus eller en tur bygget op omkring jeres specifikke ønsker.   

Turene henvender sig primært til voksent publikum, men kan tilrettes børn også.

Vandski eller bananen

Kan tilkøbes et standard-event eller som selvstændig event

Forplejning

Det kan efter aftale være drikkevarer som er indeholdt i arrangementet. Der kan yderligt afholdes grillarrangement på Rotteøen efter aftale.

Menu udvalgt og forberedt af Mette Enevoldsen & co. på Karrebæksminde Kro kan også være til stede efter aftale. Menuen indeholder:
Grilpølser med brød, Oksesteak af filet, laksefilet, kold kartoffelsalat, blandet grøn salat med dressing, pastasalat med pesto, krydder- og hvidløgssmør, flutes. Gæsterne passer selv grillen.

Telt

Vi har et telt der kan sættes op omkring klatremasten i midten, 15 radius?

Masteklatring

Instruktør er sikring mens gæsterne klatrer, hele holdet skal prøve at klatre til deres personlige grænse. Der kan vælges mellem; alle greb (let), grøn (middelsvær) og grå (svær) rute. Højeste punkt noteres for hver deltager og samlet højde for alle deltagere måles i forhold til øvrige hold. Det hold som har flest højdecentimeter har vundet. I tilfælde af lighed tages en omkamp hvor klatringen er på tid. højdecentimeter udregnes ved at den grønne rute giver 50 cm oven i resultatet, grå giver 100 cm oven i resultatet. Ydermere gives der 100 cm for dem der kan sætte sig på toppen.

Slipper klatreren grebet og skal gribes af sikring tælles der ingen højdecentimeter for denne klatring.

Alene ø

Der stilles en Jackpot jolle med 4 hk motor incl. 5 liter benzin til rådighed for transport til Enø eller Karrebæksminde siden. De kajakker som er på øen vil være til rådighed under opholdet.

Der må fiskes fra øen også i Put&Take område. Der må kun være færdsel på markeret stier og broer. Der må ikke overnattes i Hytten Rottehullet. Toiletbesøg er udelukkende i tørkloset, dette holdes i rengjort stand af gæster under opholdet. Gæsterne sørger løbende for oprydning og renholdelse af områderne. Der skal vises respekt for fauna og flora.

Klatremasten må kun benyttes af personer med Dansk Klatreforbunds sikringskursus S1, og vil af disse grunde ikke være tilgængelig når øen lejes alene, med mindre en af deltagerne har S1.